Engelsk dokumentarserie fra 2010.
Den karismatiske Louie Spence åbner endnu en gang dørene op til Pineapple Dance Studios i London og giver os mulighed for at opleve den populære danseskoles fascinerende univers. Men ud over at følge de interessante og morsomme begivenheder på Pineapple, får vi også mulighed for at følge danseskolens hovedpersoner, som hver især forsøger at gøre deres indtog i show business. Særligt Louie Spence får sin sag for, når han kaster sig ud i at sætte en hel West End-forestilling op.
