Torsdag d. 9 februar 2012

Nyt show vil sparke tidens tv i bollerne

Zulus nye sketchshow tager tykt pis på de mange reportageprogrammer om 'almindelige danskere'

Zap: Conny køber ind. Zap: Brian piller næse. Zap: Conny laver mad. Zap: Brian tænder computeren. Zap: Conny brænder maden på. Zap: Brian opretter en profil på dating.dk.

Får du også lyst til at knibe dig i armen, når du zapper gennem tv-fladernes mange reportageprogrammer om almindelige danskerne? TV 2 Zulus nye sketchshow 'Danish Dynamite' lover at tage tykt pis på netop disse programmer.

"Vi ønskede at lave en parodi på de reportageprogrammer, der den seneste tid har fyldt tv-sendefladen som 'Kaos i Skagen', 'Singleliv' og 'Party i Provinsen' og i samme ombæring tage danskerne under kærlig behandling. 'Danish Dynamite' er et tidsbillede af, hvordan danskerne anskuer sig selv og det, de ser i fjernsynet, siger Magnus Millang, som sammen med Martin Høgsted er manuskriptforfattere og hovedskuespillere på showet.

Danish Dynamite Casper ChristensenBlandt gæsteskuespillerne i programmet er Casper Christensen som den temperamentsfulde stjernekok Jonas Zielinsky.
Foto: TV 2 Zulu

"Vi har helt klart en forkærlighed for de sære eksistenser, der skildres i disse programmer, og derfor fylder de også meget i vores egen programserie, men vi forsøger ikke bare at tvære vores karakterer ud som en færdig grøn Cecil. Vi hylder dem faktisk på vores egen syge måde," tilføjer Martin Høgsted.

Kanalchef: Et kærligt spark i bollerne
Og de to komikere har fuld opbakning fra ledelsens side:

"Vi synes det klæder Zulu at komme med et kærligt spark i bollerne til den højtidelige måde danskerne skildres på i reportageprogrammerne. Det er sundt at grine af den verden vi lever i," siger kanalchef Maiken Wexø.

Udover skaberne Magnus Millang og Martin Høgsted medvirker også en masse gæsteskuespillere i showet. Blandt andet Mick Øgendahl, Casper Christensen, Rasmus Bjerg, Uffe Rørbæk, Rasmus Botoft, Jimmy Jørgensen og mange flere.

Postbud Danish DynamitePostbudet torben er i en alder af 36 sprunget ud som homoseksuel og skal nu have taget sin mandemødom.
Foto: TV 2 Zulu

Torben skal miste sin mandemødom
Blandt det brogede persongalleri i 'Danish Dynamite' kan du blandt andre møde Torben; det granvoksne postbud, der i en alder af 36 er sprunget ud som homoseksuel og nu arbejder hårdt på at miste sin 'mandemødom' samt Kongerne af Næstved der driver den eksklusive natklub 'Club Zenzyg'.

I videoen herover, kan du se en lille forsmag på showet.

'Danish Dynamite' bliver sendt d.18. februar. kl. 21.50 på TV 2 Zulu

Alice Petersen (alpe@tv2.dk)

Luk