
Foto: TV 2
| kommentarer () | Skriv kommentar
I sidste afsnit af 'Årgang 0' erklærede Stephanies far, at hans tattoo-studie ikke skulle være for rockerne. Men siden er han begyndt at sympatisere med Bandidos, skriver avisen
"Det er meget vigtigt for mig, at det ikke bliver et typisk tatovør-studie, men det at skal være lyst og lækkert og indbydende. Det skal være for hr. og fru Danmark frem for rocker-Brian og rocker-Ronny."
Sådan sagde 'Årgang 0'-faderen Christian i programmet.
Men siden har han tilsyneladende skiftet mening, og er begyndt at bakke op om Bandidos på Facebook. Det skriver B.T.
Kort før jul måtte Christian dreje nøglen om i sin butik Pierced Bodyforum i Slagelse. Og siden er han begyndt at udtrykke sympati for rockergruppen Bandidos.
Blandt andet har han ændret sit baggrundsbillede på Facebook til et med rockergruppens logo og ordene 'Support your local Bandidos'.
Han er ikke medlem
"Han er ikke medlem af Bandidos. Han sympatiserer bare med dem," siger hans ekskæreste Pia Hansen, til B.T.
I dag har Christian Van Der Watt taget Bandidos-billedet af Facebook, men han indrømmer, at hans venner ikke er blandt 'guds bedste børn', som han udtrykker det. Mere vil han ikke sige.
Han er dog hverken at finde i Bandidos' kartotek over fuldgyldige medlemmer eller supportere, erfarer B.T.
Christian Van Der Watt selv ønsker ikke at udtale sig om sine eventuelle rocker-forbindelser.
Alice Petersen (alpe@tv2.dk)
