Tirsdag d. 7 februar 2012

Video: Kano-uheld i 'Ung med de gamle'

En kanotur udvikler sig dramatisk, da 84-årige Børge falder i vandet og bliver vred. Se uheldet her

I aftenens udgave af 'Ung med de gamle' skal de unge og de ældre på en rigtig "herretur" sammen i et sommerhus i Marielyst. Her har Fresco blandt andet planlagt en overraskelse.

"Jeg havde besluttet mig for at overraske hannerne med en god kanotur ude i det fri, og jeg tror at det vil falde i rigtig god jord, især hos Børge", siger Fresco, der hermed hentyder til, at Børge i sine unge dage var rigtig glad for at ro.

Det viser sig dog at blive en våd og ydmygende omgang for 84-årige Børge (se videoklip øverst).

I sommerhuset møder de unge og ældre mænd også flere udfordringer på tværs af generationerne. For kan de mon blive enige om, hvem der skal lave mad, hvad de skal spise, og - ikke mindst - hvem der skal rydde op?

Se 'Ung med de gamle' hver tirsdag kl. 20.50 på TV 2

Susanne Nielsen (suni@tv2.dk)

Luk