Mandag d. 6 februar 2012
tvtid.dk - George Clooney slår dørene op for tv-hold - nyt om tv

Foto: Scanpix

George Clooney slår dørene op for tv-hold

Den ellers så private stjerneskuespiller viser nu endelig sit hjem frem på tv. Det sker på tv-kanalen CBS på onsdag

Medierne får normalt aldrig adgang til George Clooneys private domæner, men nu gør han en undtagelse. I næste uge slår skuespilleren dørene op til sin 685 kvadratmeter store villa i Laurel Canyon ved Los Angeles.

Clooney inviterer et kamerahold indenfor. Den amerikanske tv-station CBS får lov at vise seerne, hvordan Hollywood-stjernen bor, og det sker på onsdag.

Indslaget fra Clooneys hjem indgår i et program, hvor også Jon Bon Jovi medvirker. Sangeren byder tv-folkene indenfor i New Jersey, hvor han bor sammen med sin kone Dorothea.

Det bliver anden gang i løbet af en uge, Clooney stiller op på tv. Den Oscar-nominerede skuespiller var forleden hovedperson i serien 'Inside The Actors Studio' og blev interviewet i to timer.

WENN/suni@tv2.dk

Luk