Fredag d. 3 februar 2012
tvtid.dk - Beyonce tilbudt milliarder for 'X Factor'-tjans - nyt om tv

Foto: Scanpix

Beyonce tilbudt milliarder for 'X Factor'-tjans

Simon Cowell har ifølge en kilde tilbudt sangerinden Beyonce Knowles hvad der svarer til 2,8 milliarder kroner for at blive dommer på det amerikanske 'X Factor'

Første sæson af den amerikanske udgave af Simon Cowells show 'X Factor' har haft skuffende seertal - og det selvom dommerpanelet har bestået af Cowell selv og hans gamle nemesis fra 'Idols' Paula Abdul, samt Nicole Scherzinger, L.A. Reid og Cheryl Cole.

Men det var tilsyneladende ikke nok for de måske efterhånden sangshow-mætte amerikanske tv-seere, der i hvert fald ikke klikkede ind på showet i tilfredsstillende høj grad.

Men nu forlyder det så, at Cowell har taget det helt store checkhæfte frem for at lokke seere til med én af denne verdens absolut største stjerner.

2,8 milliarder
Flere amerikanske medier citerer i dag hjemmesiden Mediatakeout, der skriver, at en meget troværdig kilde meget tæt på Simon Cowell fortæller, at Cowell har tilbudt den 30-årige nybagte mor, Beyonce Knowles, det svimlende høje beløb af 500 mio. dollars for at blive 'X Factor'-dommer i sæson to.

Simon CowellSimon Cowell er én af de rigeste mænd i show business, og han har efter sigende haft det helt store checkhæfte fremme
Foto: All over

Det svarer til 2,840,000,000 danske kroner.

Kan det nu også passe?
Der er endnu ingen forlydender om, hvorvidt popstjernen har takket ja eller nej til tilbuddet - og tilbuddet er ikke blevet bekræftet af nogen endnu.

Mange har da også svært ved at tro på den anonyme kilde - og man kan heller ikke fuldstændigt afvise, at historien er en and, plantet for at tiltrække opmærksomhed.

Til sammenligning med det påståede enorme beløb, som Beyonce skulle have fået tilbudt, så modtog Paula Abdul mellem to og tre millioner dollars for hendes medvirken i den første sæson af det amerikanske 'X Factor'.

Hun er til gengæld også blevet fyret til sæson to, så de penge har Cowell da i alle tilfælde sparet.

Bjarke Hansen bjah@tv2.dk

Luk