
Foto: DR
| kommentarer () | Skriv kommentar
Godt nok blev sangen 'Universe' ikke stemt i finalen ved Dansk Melodi Grand Prix, men andre har fået øjnene op
Dette års danske 'Melodi Grand Prix' sluttede med skuffelse hos producerne Boe Larsen, Lise Cabble og Simon Borch, der havde skrevet sangen 'Universe' til dett. Sangen kom nemlig ikke med i finalen.
Men der er lys for enden af tunnellen.
Grand Prix'et var nemlig anderledes i år, da der som noget nyt var en international jury, som havde en del af stemmemagten.
Og i denne jury sad en mand ved navn Isa Melikov, som producerede sidste års vinder af det internationale Melodi Grand Prix: sangen 'Running Scared' med Ell og Nikki.
Duet med sidste års vinder
'Universe' var Isa Melikovs favorit, og han synes, den skal længere ud i verden.
Derfor har han nu tilbudt solisten på nummeret, Karen Viuff (foto øverst), at indspille Universe i en duet med sidste års vinder Nikki.
"Jeg blev meget glad, da jeg hørte, at der var interesse for vores sang i udlandet. At det så var fra vinderteamet bag sidste års Eurovisionsvinder, gjorde det kun bedre," siger producer Boe Larsen og tilføjer.
"Jeg var så stolt af Karens performance til showet i Aalborg. Jeg tror virkelig på hende - og det er godt at vide, at der også er folk ude i verden, der gør det, Der blev derfor hurtigt sagt ja til tilbuddet, og Nikki er allerede i gang med at indsynge sin del i Baku."
Senere vil Isa Melikov også have lavet en musikvideo på sangen med de to sangerinder.
Sangskriver Lise Cabble har tidligere vundet det danske Melodi Grand Prix med sangene Fra Mols til Skagen i 1995 og sidste års vinder, New Tomorrow.
Ritzau/suni@tv2.dk
