
Foto: TV 2
| kommentarer () | Skriv kommentar
En ærkebritisk politimand må udstå sol og sand på en caribisk tropeø for at opklare et mord i TV 2s kommende fredags-krimiserie
Snart byder TV 2 på en britisk krimiserie af den humoristiske slags om fredagen. 'Death in Paradise' hedder den nye serie, der har komiker og skuespiller Ben Miller i hovedrollen.
Miller spiller den skeptiske vicekriminalkommissær Richard Poole, der bestemt ikke er tilfreds med at blive sendt til en lille caribisk tropeø for at opklare et mord.
Den tilknappede Richard Poole bryder nemlig sig ikke om sol, sand og vand.
Men han er dygtig til sit job, og serien består ag otte afsnit - så han skal ikke regne med at komme tilbage til det kolde England lige med det samme.
Ben Miller er blandt andet kendt for det engelske sketchshow 'The Armstrong and Miller Show', og så har han medvirket i film som 'The Prince and Me' og 'Johnny English'.
'Death in Paradise' har premiere fredag. D. 17. februar kl. 20.00 på TV 2
Alice Petersen (alpe@tv2.dk)
