Onsdag d. 1 februar 2012
tvtid.dk - Tøserne er vilde med Christian fra tv - nyt om tv

Foto: TV 2

Tøserne er vilde med Christian fra tv

Tirsdag aften kunne seerne chatte med 'Ung med de gamle'. Og det endte med en masse tilbud til unge Christian

I TV 2 programmet 'Ung med de gamle' skal tre unge og tre ældre forsøge at krydse den brede kløft, der er opstået imellem generationerne. Tirsdag aften krydsede 75-årige Albert Juul Fresco fra programmet så endnu en kløft, da han for første gang bevægede sig ind i Facebook-land for at chatte med seerne.

Sammen med endnu en medvirkende, 20-årige Christian Alexander Køhl Bülow, forsøgte de at svare på de mange spørgsmål, som strømmede ind.

Det var dog den unge Christian, som de kvindelige brugere var mest interesserede i. Og der var især én ting, som de fleste ville have svar på:

"Jeg kunne godt tænke mig at vide, om du er single Christian?!?!" (Camilla Hendriksen).

"Hej Albert. Kan du arrangere speed-dating for alle de singlepiger, der synes Christian er en flot fyr? "(Carina Rosenvinge Christiansen).

Albert: Hva' med mig?
Så vidt redaktionen på tvtid erfarer, besvarede Christian ikke de mange søde henvendelser, da han var travlt optaget med de mange andre spørgsmål. Derimod tog Albert bladet fra munden og svarede på Christians vegne.

Ung med de gamleAlbert og Christian havde travlt med at svare på spørgsmål tirsdag aften
Foto: TV 2

"Hvad med mig (griner)"

En kommentar, som straks medførte en ny opfordring fra samme Carina Christiansen:

"Jeg går med glæde på date med dig også".

Katrine Froberg udloddede ikke sig selv, men sin farmor:

"Jeg har en ret lækker farmor"

Hvad seerne ellers spurgte Christian og Albert om, kan du se, hvis du klikker ind på 'Ung med de gamle's Facebookside. Følg blot linket øverst i artiklen.

'Ung med de gamle' sendes hver tirsdag kl. 20.50 på TV 2

Dorthe Andersen (doan@tv2.dk)

Luk