Onsdag d. 1 februar 2012

'Badass' Dinesen vil gøre skolen sejere

I TV 2's nye dramaserie 'Rita' spiller Mille Dinesen en hårdkogt lærer, der ryger, drikker og siger den barske sandhed

"Jeres datter er pisseirriterende!"

TV 2s nye antihelt, skolelæreren Rita, giver ikke meget for forstående girafsprog og forsigtighed til forældresamtalerne.

Hun siger, hvad der falder hende ind - og det er den barske sandhed.

Rita er hovedpersonen i TV 2s nye dramaserie 'Rita', der snart har premiere. Her spiller Mille Dinesen den noget usædvanlige folkeskolelærer.

Iført høje sko, stramme jeans og en stor portion selvtillid klarer hun jobbet som folkeskolelærer på sin helt egen måde:

Rita Mille DinesenFoto: TV 2

Ryger og laver graffiti på toilettet
Hun dropper gerne bøgerne, ryger på toilettet, laver graffiti på væggene og beder duksen om at slappe af med lektierne.

Og det er faktisk en udmærket metode, hun bruger. Det mener i hvert fald skuespillerne Mille Dinesen og Ellen Hillingsø fra serien samt instruktør Lars Kaalund.

I videoen over artiklen kan du se, hvad de havde at sige om Rita, da tvtid.dk mødte dem til et pressemøde tirsdag eftermiddag, hvor serien blev præsenteret.

I videoen her til venstre, kan du se traileren for 'Rita':

Udover Mille Dinesen medvirker blandt andre Ellen Hillingsø, Carsten Nørgaard, Lykke Sand Michelsen, Lisbet Lundquist, Peter Gantzler, Morten Vang Simonsen, Sara Hjort Ditlevsen, Nikolaj Groth Christensen og Lykke Sand Michelsen.

Dramaserien 'Rita' får premiere torsdag d. 9. februar kl. 20.00 på TV 2

Se snigpremieren på første afsnit GRATIS på sputnik.tv2.dk fra kl. 20.00 i aften (torsdag d. 2. januar) - via link øverst til højre i artiklen

Susanne Nielsen (suni@tv2.dk)
Alice Petersen (
alpe@tv2.dk)

Luk