Tirsdag d. 31 januar 2012
tvtid.dk - Shirley MacLaine i 'Downton Abbey' - nyt om tv

Foto: AP

Shirley MacLaine i 'Downton Abbey'

Den 77-årige Oscarvinder bliver en del af det faste cast i den populære historiske dramaserie

Producenten bag 'Downton Abbey har gjort et kup. ITV kan sætte Hollywood-legenden Shirley MacLaine på rollelisten i næste sæson, hvor hun skal spille Martha Levinson, mor til Elizabeth McCoverns figur grevinde Cora af Grantham.

Den 77-årige Oscar-belønnede skuespillerinde bliver modpol til Maggie Smiths enkegrevinde Violet, og ifølge seriens chefproducer Gareth Naeme er der lagt op til noget af en kamp mellem de to overklassedrager.

"Vores forfatterJulian Fellowes har skabt en brilliant karakter i Martha Levinson. Hun bliver en skøn modstander til Maggie Smith", siger Naeme og hans kollega Rebecca Eaton mere end antyder et kultursammenstød:

Ærkeamerikansk figur
"Shirley MacLaine er så ærkeamerikansk, man kan blive og jeg kan næsten ikke vente med at se hende over for Lady Violet", lyder det.

'Downton Abbey' løb for nylig med en Golden Globe og blev sidste år belønnet med hele seks Emmy-statuetter.

Serien, der herhjemme sendes på DR1, sætter seerrekorder på begge sider af Atlanten, og MacLaine bliver fast på holdet i tredie sæson.

WENN/suni@tv2.dk

Luk