Fredag d. 3 september 2010
tvtid.dk - Sofie kommer på satireholdet - nyt om tv

Foto: TV3

Sofie kommer på satireholdet

Sofie Lassen-Kahlke skal lave sjov i 'Live fra Bremen', mens Christiane Schaumburg-Müller er vært for 'Vild med dans'.

Det bliver '2900 Happiness'-kollegaen, Sofie Lassen-Kahlke, som skal erstatte Christiane Schaumburg-Müller på Casper Christensens satirehold i 'Live fra Bremen' her i efteråret. Det afslører bt.dk i dag.

Når 'Vild med dans' starter fredag d. 17. september, er Christiane Schaumburg-Müller fuldt optaget af at udfylde værtsrollen for danseprogrammet sammen med makkeren Claus Elming, og da 'Live fra Bremen' som bekendt sendes umiddelbart efter, har hun ikke mulighed for at være begge steder.

Live fra BremenChristiane Schaumburg-Müller vender først tilbage i 'Live fra Bremen' til foråret.
Foto: Carsten Andersen/TV 2

31-årige Lassen-Kahlke bliver derfor en midlertidig erstatning for 29-årige Scaumburg-Müller, indtil hun vender tilbage i forårs-sæsonen af satireprogrammet.

To nye ansigter mere
I 'Live fra Bremen' kan seerne glæde sig over gensyn med Lars Hjortshøj, Lasse Rimmer, Iben Hjejle, Esben Pretzmann og gummifjæset Andreas Bo Petersen.

Udover Sofie Lassen-Kahlke, som senest er set som en fjerdedel af femishowet 'City Singler', er de nye, ifølge bt.dk's oplysninger, skuespillerne Julie Zangenberg og Troels Malling.

Se 'Live fra Bremen' fra fredag d. 17. september kl. 21.35 på TV 2

Susanne Nielsen

Luk