Torsdag d. 22 juli 2010
tvtid.dk - Teenagere gør alt for at komme i TV - nyt om tv

Foto: SBS

Teenagere gør alt for at komme i TV

Mange unge piger vil være gravide bare for at komme i TV-programmet 'De unge Mødre'. Det fortæller en af deltagerne.

Som beskrevet for nylig her på TVTID.dk, bliver mange danske teenagepar inspireret til at blive gravide på grund af Kanal4-serien 'De unge mødre'. De synes, at livet som forældre ser "spændende" ud (læs artikel via link øverst til højre).

Men nu viser det sig, at TV-programmet ligefrem danner mode blandt helt unge pige, der drømmer om at blive kendte. Faktisk er der mange, der vil være gravide, bare for at komme på skærmen i den kendte docu-soap.

Piger spørger til chance for at blive kendt
22-årige Puk Rebecza, der som ung mor selv medvirker i serien, fortæller følgende om tendensen til Ude og Hjemme:

Puk Rebecza JohansenPuk Rebecza får mange henvendelser fra purunge piger, der drømmer om at komme med i 'De unge mødre'.
Foto: All Over Press

"Der er rigtig mange piger, som overvejer at blive gravide bare for at komme med i programmet. Jeg har været i kontakt med mindst 10 piger. Så sent som i går skrev en 14-årig pige til mig," siger Puk til ugebladet og tilføjer.

"De vil vide, hvor store chancer der er for at komme med i programmet, hvis man får et barn," uddyber hun.

Puk er ikke den eneste af programmets deltagere, der oplever, at helt unge piger meget gerne vil være med i TV-succesen, der har fulgt i alt 40 mødre siden starten i 2005.

"Det sker ret tit, at unge piger på 15-16 år skriver til mig og fortæller, at de drømmer om at blive gravide, fordi de har en vidunderlig kæreste og har prøvet at passe børn før. Og så spørger de mig, hvordan man kommer med i 'De unge mødre'," fortæller Christina Startotoft til Ude og Hjemme.

Susanne Nielsen

Luk