
Foto: BBC
| kommentarer () | Skriv kommentar
Til efteråret har Hugh Laurie og Stephen Fry 30-års jubilæum for deres karriere som makkerpar og det fejrer de med en genforening på TV.
De senere år har de to engelske skuespillere Hugh Laurie og Stephen Fry haft succes med hver deres projekter - Laurie i den amerikanske serie 'House' og Fry i hjemlandet, blandt andet i serien 'Kingdom'.
Nu stikker de imidlertid hovederne sammen igen og medvirker i et jubilæumsprogram, der bærer arbejdstitlen 'Fry & Laurie: Re-United'. Her fortæller de om deres karrierer sammen og hver for sig, viser gamle klip og ruller sig ud i diverse sketches.
"Vi bliver ældre og ældre"
De to komikere og skuespillere mødtes i 1980, mens de begge læste på Cambridge-universitetet. I 1982 dannede de komiker-duoen Fry and Laurie, og de har især gjort sig bemærket i komedieserierne 'Den sorte snog' (1986-89) og 'Jeeves og Wooster' (1990-93).
"Jeg glæder mig til at se tilbage på de 30 år, Hugh og jeg har arbejdet sammen. Nu håber jeg bare, folk vil nyde at se os blive ældre og ældre", siger Fry ifølge WENN.
Susanne Nielsen/WENN
