
Foto: Henrik Ohsten
| kommentarer () | Skriv kommentar
De fire kendis-korledere i 'AllStars' kan ikke selv lede deres kor, men får hjælp af professionelle korledere. Er det fup og fidus? Deltag i TVTIDs afstemning.
Vi seere bliver konstant ført bag lyset. I den senere tid er både DRs dokumentarserie 'Sporløs', talentkonkurrencen 'X Factor' (som benytter sig af professionelle deltagere) og nu også TV 2s korkonkurrence 'AllStars' afsløret som iscenesat og manipuleret.
Ifølge Ekstra Bladet fungerer de fire kendisser i 'AllStars', Julie Berthelsen, Rasmus Nøhr, Niarn og Johnson, nemlig slet ikke som reelle ledere af deres amatørkor. Det eneste, de gør, er at vælge sangene og vifte lidt med armene, når programmet optages. Alt andet styres af professionelle korledere.
Julie Berthelsen er den eneste af de fire kendis-korledere, som er med til at instruere sit kor.Kendisser har brug for håndværkere
At få et kor til at harmonere og alle stemmerne til at gå op i en højere enhed er en kompliceret opgave. Derfor får de fire stjerner hjælp fra hver sin erfarne korleder, der ordner alt det svære arbejde med arrangementerne.
"De har brug for nogle håndværkere, som kan føre deres idéer ud i livet. Rasmus Nøhr, Julie, Johnson og Niarn er mere inde over stilen, energien og den røde tråd. Og derudover vælger de selv sangene. Men da der ikke er nogen af dem, der kan spille klaver, ville det være svært for dem at arrangere sangene selv," siger chefen for de rigtige korledere Ulrik Elholm til Ekstra Bladet.
Den eneste af de fire sangstjerner, som ifølge Ulrik Elholm har lidt forståelse for kor-arrangementer, er Julie, som selv er med til at instruere sit kors andenstemme.
TV 2: Morten Olsen har også en hjælpetræner
Hos TV 2 kan man dog ikke se problemet i, at seerne ikke får noget at vide om de fire kendis-korlederes professionelle hjælp.
"Det er ikke nogen hemmelighed, og der er ikke noget galt i det. Morten Olsen har også en hjælpetræner, når han er væk fra landsholdet," siger underholdningschef hos TV 2 Gitte Madsen til Ekstra Bladet og tilføjer:
"Hvis det var kriteriet for stjernerne, at de skulle kunne lave korarrangementerne, ville der kun være ganske få musikere i Danmark, vi kan caste. Det vil blive rigtig svært."
Susanne Nielsen
