
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
Den 15-årige 'X Factor'-charmør Jesper får op til 20 opkald om dagen fra hemmelige beundrere. Han er derfor blevet nødt til at skifte nummer.
Det er ikke kun mænd, der er pågående, når det gælder frække telefonopkald. 'X Factor's yngste deltager, 15-årige Jesper Boesgaard, bliver nemlig kimet ned af kvindelige beundrere dagen lang.
- Jeg får op til 20 opkald om dagen fra hemmelige numre. De fleste stønner bare og lægger på uden at sige noget, siger Jesper til MSN Starlounge.
"Please, Jesper, læg ikke på!"
Selv om de fleste af Jespers meget unge fans er så generte, at de ikke tør sige noget til ham, er der da også indimellem nogen, der tager mod til sig.
- Der var engang en pige, der sagde; "Jesper, please lad være med at lægge på". Men jeg tog den i skolen sådan halvt nede under mit bord, så jeg måtte bare hviske tilbage, at jeg var i skole, forklarer Jesper.
15-årige Jesper impnerede i sidste uges 'X Factor' med Duran Duran-sangen 'A View to a Kill'.Den unge 'X Factor'-stjerne fra Taastrup får også mange søde kærestebreve fra beundrere landet over. Men han er dog endnu ikke blevet fristet til at kontakte nogen af dem.
Telefonchikane går ud over Jespers mor
Jesper kan ikke sige sig fri for at være lidt smigret over den overvældende opmærksomhed fra de kvindelige fans. Men samtidig er det også temmelig generende at blive kimet ned hele tiden.
- Det er selvfølgelig lidt irriterende, når man ikke kan være i fred, siger Jesper til MSN Starlounge. Ikke mindst generer det ham, at telefonchikanen også er gået ud over hans mor.
- Min mor er purser (kabineleder, red.) hos SAS og rejser meget, hvor der er store tidsforskelle i forhold til Danmark. Hun er derfor flere gange blevet ringet op, når hun ligger og sover, forklarer Jesper, der af samme grund har været nødt til at skifte nummer.
Koncentrerer sig helt om 'X Factor'
Selv om Jesper konstant får tilbud fra piger, er han stadig single, og han har ingen aktuelle planer om at ændre på det.
- Lige nu er det musikken og 'X Factor', det gælder, slår Jesper fast.
I aftenens semifinale må han give alt, hvad han har i sig, for at gøre sig håb om en finaleplads. Men mon ikke mange kvinder landet over vil falde i svine, når den lille charmør synger Gasolins 'Kvinde min'?
Susanne Nielsen
