Fredag d. 19 marts 2010
tvtid.dk - Jessica Simpson drikker tis på TV - nyt om tv

Foto: VH1

Jessica Simpson drikker tis på TV

I Jessica Simpsons nye TV-program undersøger hun, hvor langt kvinder vil gå for skønheden. I Indien førte det hende til en detox-behandling, hvor hun skulle drikke tis fra en ko.

I det nye TV-program 'The Price of Beauty' rejser Jessica Simpson rundt i verden og undersøger, som tidligere nævnt her på TVTID.dk, hvor langt kvinder vil gå for at tage sig godt ud. På sin færd opdager popstjernen dog, at nogle kvinder vil gå rigtig rigtig langt.

Kastede op ud over det hele
Hvor langt kvinderne lige præcis vil gå, fik hun blandt andet at se i Indien, hvor hun blev sat til at drikke tis fra en ko. Hvorfor, kan man så spørge sig selv.

- Det skulle afgifte dig og være godt for din hud, fortæller Jessica Simpson.

Afgiftningskuren med ko-tis faldt dog ikke helt i hendes smag.

- Hvis du vil se mig kaste op, så se Indien-afsnittet. Jeg kaster op ud over det hele, siger stjernen med et grin. (Se videoklippet via link øverst til højre.)

At drikke tis fra en ko er ikke det eneste, Jessica Simpson bliver udsat for, når hun forsøger at finde ud af, hvor langt kvinder vil gå i skønhedens navn. Hun spiser også kakerlakker og møder en kvinde, der har fået ar for livet i et forsøg på at afblege sin hud.

Louise Vilsbøl

Luk