Tirsdag d. 9 marts 2010
tvtid.dk - 'Varm på is' til USA - nyt om tv

Foto: TV 2

'Varm på is' til USA

Kendis-konkurrencen 'Varm på is' er blevet en succes i England, og nu skal TV-showet også lanceres på den anden side af Atlanten.

Skøjtekonkurrencen for kendisser 'Varm på is' blev noget af et flop herhjemme i Danmark, hvor seerne svigtede TV 2-programmet (foto øverst viser sexolog Joan Ørting i en elegant skøjte-manøvre). Men nu skal TV-konceptet, som er en slags 'Vild med dans' på is, snart lanceres i USA.

TV-stationen ABC har købt konceptet af BBC og vil præsentere en amerikansk version til efteråret - med den britiske TV-station som producent. ABC sender i forvejen 'Vild med dans', der en af netværkets største seersuccesser nogensinde og det har givet blod på tanden.

Skøjte-konkurrence populær i England
BBC er selv i gang med en ny sæson af 'Varm på is', som er populær i Storbtitannien. Sidste år fik programmet også en del presseomtale, bl.a. fordi Paul McCartneys ekskone, Heather Mills, deltog i programmet, selv om hun mangler det ene ben og i stedet måtte klare sig med en ben-protese.

I søndags blev Boyzone-sangeren Mikey Graham sendt hjem. Den irske popstjerne og hans partner Melanie Lambert dansede til Boyzone-hittet "If You Say Nothing at All" og dedikerede deres nummer til afdøde Stephen Gately. Men de tabte i omdansen til tidligere 'EastEnders'-skuespillerinde Daniella Westbrook.

Den udgave af 'Varm på is', der kommer på skærmen i USA, får deltagelse af seks kendisser, som får hver sin professionelle isdanserpartner.

Susanne Nielsen/WENN

Luk