
Foto: TV3
| kommentarer () | Skriv kommentar
Sarah Fearrington mener, TV3 har klippet så meget i programmet 'Til Middag Hos...', at hun fremstilles som om, hun hader hjemløse.
Da modellen Sarah Fearrington så sin egen optræden i programmet 'Til Middag Hos...', var hun selv ved at få maden galt i halsen. Hun overraskes i programmet over, at Jesper Lohman vil donere sine præmie-penge til hjemløse.
Situationen, hvor hun overraskes, er kommet med i programmet, men hendes forklaring er klippet ud. Derfor fremstår det som om, Sarah Fearrington har noget imod hjemløse. Det har mange reageret på, og hun har fået en del vrede henvendelser på sin Facebook-profil.
Børn og dyrevelfærd vigtigere
Men nu tager kendis-modellen til genmæle:
Sarah Fearrington bryder sig ikke om sammenklipningen af 'Til Middag Hos'.- Jeg hader altså ikke hjemløse, og jeg køber også deres blad 'Hus Forbi' en gang i mellem, siger Sarah Fearrington til bt.dk.
Hun havde bedt TV3 om at klippe programmet skånsomt, så hun ikke fremstod sådan, som hun gør nu.
- Der sker det, da jeg snakker med de andre i programmet om, hvad vi vil støtte, hvis vi vinder. Peter Tanev og Julie Steincke vil give pengene til syge børn og jeg vil gøre noget for dyrevelfærd. Så siger Jesper Lohmann, at han vil give pengene til hjemløse og så udbryder jeg, at det kan han da ikke mene, siger hun til bt.dk og tilføjer.
- Det var helt spontant. Jeg syntes bare, at der var vigtigere sager end hjemløse, og derfor reagerede jeg. De skal selvfølgelig også have hjælp, og det forklarede jeg også de andre, men det blev klippet væk.
Til Middag Hos..., mandag-torsdag kl. 19.00 på TV3
Louise Vilsbøl
