
Foto: TV 2 / Carsten Seidel
| kommentarer () | Skriv kommentar
Selv om man er dommer i Danmarks mest populære talentshow på TV, så kan man altså godt overse et talent. Det beviste Remee, da han afviste den nu afdøde Natasja.
Alle kan have en off-dag på arbejdet, og det må Remee have haft, da han i 1999 afviste Natasja med beskeden om, at hun var lidt for skæv for hans smag. Mon ikke han i bagklogskabens lys ville have gjort den beslutning om?
Det er Karen Mukupa og Rasmus Poulsen, der kommer med afsløringen om Remees bommert i deres bog 'Natasja', som beskriver musik-ikonets liv indtil slut. I bogen står der blandt andet:
- Karen presser Remee for, at Natasja kan komme med på pladen og forklarer, hvilket stortalent hun er. Remee ruller med øjnene og siger: "Ej, helt ærligt, er hun ikke lidt for skæv".
Bedsteveninderne Natasja Saad og Karen Mukupa.Forsøgte sig allerede i 90'erne
Natasja døde i 2007 i en bilulykke i Jamaica, men inden da nåede hun at producere en række udødelige sange, som stadig florerer på de danske hitlister. Som solist blev hun mest kendt for numrene 'Op Med Hovedet' og 'Gi' Mig Danmark tilbage' fra albummet 'I Danmark er jeg født'.
Inden havde hun allerede i 90'erne forsøgt sig med et gennembrud. Dengang sammen med veninden Karen Mukupa i deres fælles band No Name Requested.
Gennembrud med Cigar
Det brede musikpublikum fik dog først for alvor ørerne op for Natasja, da hun i 2004 rappede et vers på det i forvejen suveræne Bikstok Røgsytem-nummer 'Cigar'.
Hun nåede endda som den første ikke-jamaicaner at vinde reggaekonkurrencen 'Irie FM Big Break Contest' i Jamaica med sangen '45 Questions'.
Rasmus Poulsen og Karen Mukupas bog 'Natasja' udkom d. 21. januar 2010.
Louise Vilsbøl
