
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
Tre år efter skandalen med de racistiske udtalelser vender Michael Richards tilbage i rollen som Kramer.
Skuespilleren Michael Richards, bedre kendt som Kramer i komedieserien 'Seinfeld', chokerede for tre år siden hele verden, da han råbte "nigger" 20 gange fra scenen. Men nu vender den 60-årige Seinfeld-stjerne skandalen på hovedet og bruger den som et morsomt indslag i vennen Larry Davids TV-serie 'Curb Your Enthusiasm'.
Skænderi med sort publikum
Det var under et stand-up-show i klubben Laugh Factory i Los Angeles, at Michael Richards for tre år siden skød sin allerede haltende karriere i sænk. Da en gruppe sorte tilskuere begyndte at komme med kritiske tilråb til hans optræden, tabte han fatningen og fik et raseriudbrud, hvor han skreg det racistiske udtryk en snes gange.
Flere blandt det chokerede publikum filmede hans udbrud, og snart var "Kramer"s pinlige opfrørsel en verdensnyhed.
Richards joker om skandalen
Siden episoden har Michael Richards karriere ligget brak. Men nu er han ved hjælp af vennen Larry David vendt tilbage til TV-skærmen igen. Det skete i det seneste afsnit af serien 'Curb Your Enthusiasm', hvor alle de gamle Seinfeld-skuespillere genforenes og spiller rollerne som sig selv.
I afsnittet laver Richards en joke om skandalen. Da han kommer op at skændes med karakteren Leon, spillet af den sorte skuespiller JB Smoove, ender det med at Leon siger: "Bare jeg kunne finde et skældsord om dig, der kunne gøre dig lige så vred som mig".
Susanne Nielsen
