
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
Efter at have lavet et program om kvinders liv i Dubai beskyldes Oprah Winfrey nu for at være utroværdig.
Da Oprah Winfrey i efteråret besøgte København som led i kampen om OL-værtsskabet, resulterede det i et helt program om "verdens lykkeligste folk" (som i øvrigt vises på Kanal4 i aften).
Vi danskere vil nok betegne den amerikanske talkshowdronnings opfattelse af vores land som temmelig glansbilledagtig. Og nu har Oprah gjort kunststykket efter i et indslag om Dubai i De Arabiske Emirater, som hun beskriver således:
"Takket være dette lands utrolige olie-rigdom, så sørger regeringen for, at alle får gratis vand, elektricitet og hospitalsvæsen... Og det bedste af det: de betaler ikke skat."
Troværdighed... Not!
Oprahs indslag om Dubai (se video via link øverst ti højre) er et led i hendes programserie 'Women Around the World', som beskriver kvinders liv rundt om i verden. Indslaget fra Danmark er også sådan et program.
Men nu kritiseres Oprah på sin egen hjemmeside af arabiske kvinder, som mener, at hendes beskrivelse af landet er alt for idyllisk. Blandt andet er alting ekstremt dyrt - i forhold til de lavtlønnede og undertrykte indbyggere i Dubai.
"Intet i det Oprah sagde, er rigtigt. Vi betaler selv for vand, elektricitet og hospitaler.. Men når en høj-profileret forretningskvinde fortæller hende, at det er anderledes, så tror Oprah åbenbart på det. Troværdighed... Not. Research... Not!," lyder en kommentar på hjemmesiden.
The Oprah Winfrey Show: Mød verdens lykkeligste folk, i aften kl. 22.00 på Kanal4.
Susanne Nielsen
