
Foto: TV 2
| kommentarer () | Skriv kommentar
Den danske danser Camilla Dallerup skal medvirke i det barske britiske kendis-realityshow 'I'm a Celebrity - Get Me Out of Here'.
For et par dage siden kunne TVTID fortælle, at den tidligere 'Baywatch'-stjerne Pamela Anderson for øjeblikket overvejer, om hun vil deltage i den kommende sæson af realityserien 'I'm a Celebrity - Get Me Out of Here' (se link t.h.).
Nu forlyder det så, at 35-årige Camilla Dallerup, der oprindeligt stammer fra Aalborg, også er blandt deltagerne i den barske, 'Robinson'-lignende overlevelses-konkurrence.
Camilla Dallerup har skabt sig et navn i England gennem sin medvirken i den engelske udgave af 'Vild med dans', 'Strictly Come Dancing'. Her deltog hun første gang i 2004, og i 2008 løb hun af med sejren sammen med skuespilleren Tom Chambers.
Den barmfagre 80'er-stjerne Samantha Fox er også blandt deltagerne i kendis-realityshowet.Dans omkring lejrbålet
Camilla Dallerup er sikker på, at hendes evner som danser vil være brugbare i realityshowet. På trods af, at hun og de øvrige deltagere befinder sig i primitive omgivelser i den malaysiske jungle.
"Jeg synes afgjort, at dans bliver nødvendigt at have med ved lejrbålet ... Jeg tror, at vi får brug for noget underholdning og træning, når vi er derude, for at vi ikke skal kede os. Jeg håber bare, at de er friske på en dans," siger Camilla Dallerup til ITV.com.
Blandt de øvrige kvindelige deltagere er Katie Price (bedre kendt som Jordan), der sjovt nok hjalp sin berømmelse på vej ved at medvirke i det samme program i 2004. Også den barmfagre 80'er-sangstjerne Samantha Fox skal ud og kæmpe for overlevelse i junglen.
Susanne Nielsen
