
Foto: TV 2
| kommentarer () | Skriv kommentar
TV 2 skyder julen 2009 i gang med et brag af et 'Jule Bingo Banko'-fredagsshow, der har premiere sidst i november.
Fredagen efter, at 'Vild med dans'-finalen har lagt gaderne øde i aften-Danmark, tager TV 2 forskud på julen med det første af en række 'Jule Bingo Banko'-show.
Der inviteres til sjov familiehygge, når Jeppe Vig Find (kendt fra Bavian-børneprogrammerne) og Lisbeth Østergaard giver danskerne mulighed for at spille med i et gratis bingospil hjemme i stuerne og dyste om et overflødighedshorn af præmier.
I løbet af hvert show trækkes vindertallene på sjove, underholdende og utraditionelle måder.
Værterne udtrækker ikke numrene selv
Selv om TV 2 endnu ikke vil afsløre, hvordan vindernumrene bliver udtrukket, er det i hvert fald ikke værterne selv, der agerer bankoværter.
"Vi har taget elementerne fra det traditionelle bankospil, rystet posen og sat brikkerne sammen, så det hele passer til en moderne familie, der gerne vil underholdes fredag aften," fortæller TV 2-redaktør Karen Boel Thomsen og tilføjer:
"Vi håber, at hele familien vil sætte sig foran skærmen med en stribe spilleplader og hygge sig sammen, for programmet er netop for store og små, unge og ældre - kort sagt, alle os, der drømmer om den store gevinst."
Masser af fede præmier
Hovedpræmien i 'Jule Bingo Banko' er intet mindre end en rap, miljøvenlig bil - en Suzuki ALTO. Derudover er der stribevis af præmier til de heldige vindere i løbet af aftenen.
Deriblandt en Miele støvsuger, en Miele vaskemaskine, Nintendo WII i special edition, ophold i Lalandia, rejse til Dubai med Bravotours, Kildemoes-cykler til hele familien, en masse OBH-præmier, Rosendahl/Holmegaard-præmier, krimi-bøger, håndlavet julepapirklip og en masse forskelligt legetøj til børn i alle aldre.
Alle kan spille med
For at spille med i 'Jule Bingo Banko' skal man printe en gratis spilleplade ud på bingobanko.tv2.dk. (Sitet kommer dog først op at køre fra d. 18. november).
Man får altid tre plader ud på ét ark, men man godt printe flere ud, hvis der er flere i familien, som vil spille med. Man skal bare sørge for at have pladerne klar, når showet har premiere fredag d. 27. november.
Der spilles tre spil: 1 række, 2 rækker og pladen fuld. Får man bingo i et af de tre spil, skal man være hurtig på tasterne og ringe ind til studiet.
Læs meget mere om spilleregler og præmier på www.bingobanko.tv2.dk fra onsdag d. 18. november.
Jule Bingo Banko, fredag d. 27. november kl. 20.00 på TV 2
Susanne Nielsen
