
Foto: Diverse
| kommentarer () | Skriv kommentar
De tyske TV-seere synes bestemt ikke, at komedieserien '30 Rock' er sjov.
Måske er der noget om, at tyskerne ikke er det mest humoristiske folkefærd i verden!
I hvert fald gik det mildest talt katastrofalt, da den tyske TV-station ZDF i denne uge havde premiere på den Emmy-belønnede komedieserie '30 Rock'. Da det første afsnit gik over skærmen i søndags, scorede Alec Baldwin, Tina Fey og deres medspillere en såkaldt rating på 0,0, hvilket betyder, at færre end 5.000 tyskere kiggede med - ud af en befolkning der er 16 gange større end Danmarks.
Hverken unge eller gamle seere
Branchebladet Hollywood Reporter konstaterer, at det altid er svært at få 82 millioner tyskere til at grine, men '30 Rock' skulle være flagskibet på ZDFs digitale kanal ZDFNeo, der er relanceret som et tilbud til yngre seere med smag for programmer med kant. Der var bare hverken unge eller gamle seere til serien, som bl.a. skaffede Alec Baldwin en velfortjent Emmy.
I USA var der seks millioner seere til det seneste afsnit, der blev sendt i fredags. Herhjemme kan serien ses på mandekanalen 6'eren.
Se '30 Rock', onsdag kl. 23.30 og søndag kl. 17.35 på 6'eren.
Susanne Nielsen/WENN
