
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
Tidligere Baywatch-stjerne David Hasselhoff skal nu optræde i en realityserie sammen med sine to døtre.
'Baywatch'-hunken David Hasselhoff er i øjeblikket i forhandlinger med TV-stationen A+E om at få hovedrollen i sin egen realityserie sammen med sine teenagedøtre, 17-årige Hayley og 19-årige Taylor.
Selv om aftalen endnu ikke er helt på plads, har Hayley (bill. øverst) skrevet på sin Twitter-profil:
"Hasselhoff'erne har underskrevet en kontrakt med A+E... så forbered jer på noget vildt!".
Show uden Pamela
Hasselhoff, som for nylig har været ude i seriøse alkoholproblemer, har de to døtre med ekskonen, skuespilleren Pamela Bach. Hun kommer dog ikke til at optræde i serien.
David Hasselhoff har tidligere på året optrådt i en anden realityserie om sig selv og sin familie, nemlig 'Meet the Hassselhoffs'.
Susanne Nielsen
