
Foto: TV 2
| kommentarer () | Skriv kommentar
Den skaldede TV-psykolog Dr. Phil er god til at få folk til at indrømme egne brister og laster. Et amerikansk ægtepar måtte sande præcist hvor god.
Det er generelt en god ting at åbne op og være ærlig, når man sidder sammen med en psykolog. Men når man samtidig sidder foran millioner af TV-seere - så er der visse sager, man nok skal holde for sig selv. Det måtte ægteparret Matthew og Laura Eaton lære på den hårde måde, da de blev anholdt efter at have indrømmet omfattende tyveri på Dr. Phils talkshow.
Stjal legetøj for millioner
Ægteparret, som har tre børn, fortalte, at de har stjålet legetøj i stater over hele USA, og efterfølgende solgt tyvekosterne på internettet. Ifølge dem selv, har det indbragt dem godt én million amerikanske dollars, hvad der svarer til lidt over fem millioner danske kroner.
Havde selv beviser med
For at Dr. Phil kunne se med egne øjne, at ægteparret talte sandt, havde de taget videooptagelser af nogle af deres tyverier med på showet. Her kunne man tydeligt se parret stjæle varerne, imens deres børn afledte personalet.
Foto: TV 2Og netop disse klip fungerer nu som bevismateriale mod dem i deres retssag. Anklagemyndigheden i San Diego valgte nemlig at retsforfølge ægteparret efter deres optræden i talkshowet. Da politiet stormede deres hjem fandt de mere end 500 æsker med stjålet legetøj, skriver LA Times.
Bjarke Hansen
