
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
'The Jay Leno Show' er afløseren for Jay Lenos 'The Tonight Show'. Programmet fik en forrygende start, men nu styrtdykker seertallene, og anmelderne giver Leno hug.
Jay Leno er en erfaren herre udi talkshow-genren. Måske lidt for erfaren. Kritikken hagler i hvert fald ned over hans nye program 'The Jay Leno Show', som bliver kaldt træt og gammeldags. Hypen om Lenos nye show var ellers særdeles stor, men det er ærlig talt svært at se forskel på det gamle program og det nye.
Tabte 7.7 mill. seere
'The Jay Leno Show' startede i mandags, og det bliver vist fem gange om ugen på den amerikanske kanal NBC i den bedste sendetid. Og debuten på Lenos nye show gik glimrende. Hele 18.4 mill. amerikanere så med. Men allerede i tirsdags, på programmets anden dag, var seertallet skrumpet ind til 10.7 mill. Eller med andre ord 7,7 millioner færre seere på én dag.
Still bigger than...
På NBC er man dog ikke bekymrede. I hvert fald ikke ifølge kanalen selv. Her hæfter man sig ved, at 'The Jay Leno Show' stadig bliver set af flere mennesker, end der så den amerikanske 'Big Brother'-finale, og at seertallene endnu er højere end de var på Lenos tidligere show.
Leno har da også haft nogle prominente gæster i løbet af ugen. Som fx. præsident Barack Obama, der klarede sig fremragende på slap line i programmet.
Bjarke Hansen
