Torsdag d. 17 september 2009
tvtid.dk - TV-hold følger Barack Obama - nyt om tv

Foto: Scanpix

TV-hold følger Barack Obama

Et TV-hold har fået lov til at følge præsident Barack Obama og hans medarbejdere i Det Hvide Hus.

Når USA's præsident, Barack Obama, befinder sig i Det Hvide Hus, er der normalt ingen adgang for uvedkommende i de mange korridorer, der leder til det ovale kontor.
Men i det nye dokumentarprogram fra NBC, 'Inside The Obama White House', har et TV-hold i 24 timer haft adgang til de berømte gemakker, der huser verdens mægtigste mand - og embede. Det skriver TVnyt.com.

Strejf af reality-show
Faktisk har det eksklusive program ifølge TVnyt.com et strejf af reality-show, da kameraholdet er med overalt og følger hverdagen og arbejdsopgaverne for både præsidenten og de mange ansatte i Det Hvide Hus tæt.
TV-holdet var delt op i 12 små enheder, der dagen igennem var strategisk placeret i Det Hvide Hus. Det har resulteret i unikke optagelser af Præsident Obama og hans nærmeste rådgiveres arbejdsdag.

'Inside The Obama White House', fredag den 2. oktober kl. 20.00 på Canal9.

Susanne Nielsen

Luk