
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
Når Nikolaj Coster-Waldau snart går i gang med optagelserne til eventyrserien 'Game of Thrones' bliver det med 'Terminator'-stjernen Lena Headey i rollen som sin tvillingesøster.
Som tidligere beskrevet her på TVTID har danske Nikolaj Coster-Waldau fået en større rolle i den amerikanske eventyrserie 'Game of Thrones', der skal optages i Irland her i efteråret (læs mere i artikel via link øverst til højre).
Castet til serien er i øjeblikket ved at blive fuldendt, og ifølge The Hollywood Reporter har Lena Headey, som er kendt for titelrollen i action-serien 'Terminator: The Sarah Connor Chronicles', netop sagt ja til at medvirke i serien.
Danske Nikolaj Coster-Waldau får fint selskab, når Lena Headey spiller hans tvillingesøster i 'Game of Thrones'.Dronning og Nikolajs tvillingesøster
Lena Headey skal spille rollen som Dronning Cersei, hustru til Kong Robert (spillet af Mark Addy) og søster til tvillingebroderen Jaime Lannister (Nikolaj Coster-Waldau) og den yngre outsider-bror Tyrion (Peter Dinkladge).
Den britiske skuespillerinde har fået en stor fanskare efter sin succes i 'Terminator'-serien, så hendes medvirken i den nye eventyrserie vil sandsynligvis trække ekstra seere til.
Det er Headeys anden dronninge-rolle, siden hun spillede Dronning Gorgo i den actionprægede eventyrfilm '300' i 2006.
Første afsnit af 'Terminator: The Sarah Connor Chronicles' vises søndag d. 13. september kl. 22.05 på 6'eren.
Susanne Nielsen
