Fredag d. 21 august 2009
tvtid.dk - Olsen-bandens Børge i 'Talent 09' - nyt om tv

Foto: DR1

Olsen-bandens Børge i 'Talent 09'

Jes Holtsø, som de fleste af os kender bedst som Børge i Olsen-banden-filmene, kan i aften opleves som rocksanger i 'Talent 09'.

I 70'erne var han den lade, lidt frække unge knægt med de stærke briller i både 'Olsen-banden'-filmene og i TV-serien 'Huset på Christianshavn'. Her blev han kendt og elsket blandt danskerne som henholdsvis Børge og William.

Nu er Jes Holtsø en fuldvoksen mand på 52 år, der til daglig arbejder som scenograf på Det Kongelige Teater - og i fritiden synger i et rockband.

Jes Holtsø­BørgeHer er Jes Holtsø i en ung udgave, som vi husker ham fra Olsen-Banden.
Foto: DR

Giver den gas som rocksanger
I aften kan Jes Holtsø ifølge billedbladet.dk opleves i DRs talentshow 'Talent 09', hvor han giver den gas som rocksanger og synger Bob Dylan-nummeret 'I Shall be released'
Det er så spørgsmålet, om dommerpanelet bestående af Hella Joof, Jokeren og Nikolaj Koppel mener, at Jes har talent nok til at kunne optræde i større sammenhænge end på de mindre spillesteder, hvor han og bandet for øjeblikket jævnligt kan opleves.

Talent 09, fredag kl. 20.00 på DR1

Susanne Nielsen

Luk