Torsdag d. 20 august 2009
tvtid.dk - Hele 'Vild med dans'-feltet er fundet - nyt om tv

Foto: Scanpix

Hele 'Vild med dans'-feltet er fundet

Den tiende og sidste deltager til 'Vild med dans', skuespilleren Pernille Højmark, er nu afsløret. Så her præsenteres samtlige kendisser og professionelle dansere.

Anni Fønsby er ikke at finde mellem navnene til efterårets 'Vild med dans-sæson'. Til gengæld er der to skuespillere, tre sangere, tre sportsfolk, en tidligere TV-vært og en udenlands-dansk model blandt deltagerne.
Her til morgen blev den sidste i feltet afsløret, 49-årige Pernille Højmark, der siger følgende til Se og Hør:

- Jeg glæder mig primært til at danse, men det bliver også fedt at iføre sig de fantastiske outfits. Jeg har jo godt nok hørt om de der efterfester, og det kan godt være, at jeg kommer til et par stykker af dem. Vi skal have en fest hver fredag, og så er der stadig masser af lørdage, hvor jeg kan optræde.

Thomas EversThomas Evers Poulsen, der sidste år dannede par med fru Fogh, skal nu danse med Pernille Højmark.
Foto: Michael Vienø/TV 2

Sådan mikses danseparrene
Pernille Højmark, skuespiller (og sanger i Sweethearts), skal danne par med Thomas Evers Poulsen.

Malena Belafonte, 37-årig model i New York, der har lanceret sin egen hudpleje- og kosmetikserie 'MALENA by Malena Belafonte', skal danse med Silas Holst.

Sven-Ole Thorsen, den 65-årige skuespiller og muskelmand fra Hollywood, skal svinge rundt med Mie Moltke.

Lotte Friis, 21-årig nyslået verdensmester i svømning, skal danse med Mads Vad.

Basim, 17-årig sanger og tidligere 'X Factor'-deltager, er parret med Claudia Rex.

Noam Halby, 38-årig forsanger i Johnny Deluxe, skal danse sammen med Katrine Bonde.

Rene Dif, 41-årig Aqua-medlem, har 'Vild med dans'-debutanten Luise Crone Dons som dansepartner.

Line Baun Danielsen, 47-årig tidligere TV-værtinde og ishockeyspiller, skal danne par med 'Vild med dans'-debutant Morten Kjeldgaard.

Casper Elgaard, 31-årig racerkører, skal danse med Vickie Jo.

Lisa Lents, 22-årig nidobbelt danmarksmester i taekwondo og vinder af Miss Danmark 2008, er sat sammen med Michael Olesen.

Susanne Nielsen

Luk