
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
BBC har planer om at spinde guld på Michael Jackson-manien ved at lave et nyt TV-show, hvor amatører i bedste 'X Factor'-stil skal konkurrere om at efterligne den afdøde pop-legendes dansetrin.
Engelske BBC er åbenbart opsatte på at opfinde et populært TV-show, der kan matche konkurrenten ITVs kæmpe seer-succes'er 'X Factor' og 'Britain's Got Talent'.
Kanalen kommer nemlig snart på banen med en talentkonkurrence, som går ud på at danse ligesom Michael Jackson, og blandt dommerne vil formentlig være en af den afdøde sangers familiemedlemmer, f.eks. Jermaine eller LaToya Jackson, skriver avisen The Sun.
'Move Like Jacko'
Showet, der stadig befinder sig på tidligt planlægningsstadie, kommer sandsynligvis til at hedde 'Move Like Jacko'. En kilde siger til The Sun:
- Folk er så optagede af Michael, at det giver god mening at opbygge et talentshow, der er dedikeret til ham og hans helt utrolige optræden. Og da hans familie har spillet så stor en rolle i hans liv, vil det kun være naturligt, at én af dem medvirker som dommer. Jermaine, Janet eller LaToya ville være helt brillante, siger kilden.
Skridt-grebet er nok én af de Jackson-specialiteter, der ofte vil blive udført i det nye talentshow.Sangstemme er ikke vigtig
Kilden afslører samtidig, at de håbefulde talenter ikke behøver at kunne synge som The King of Pop.
- I modsætning til X Factor går vi ikke op i, om folk kan synge som Jacko. Vi vil se dem udføre hans dansetrin, som - for at være helt ærlig - er meget teknisk krævende og bestemt ikke nemme. Og det handler ikke kun om at kunne moonwalk'e, selv om Jacko-fans nok vil forvente at se netop den form for danseteknik.
'Move Like Jacko' forventes at få premiere på BBC i det kommende år.
Susanne Nielsen
