
Foto: Google
| kommentarer () | Skriv kommentar
I Hollywood er det blevet trendy at have muskelhund. Kvindelige TV-stjerner som Teri Hatcher, Brooke Shields, Jennifer Love Hewitt og Jessica Biel sværger alle til de muskuløse firbenede venner.
På TV kender vi dem bl.a. fra serier som 'Desperate Housewives', 'Ghost Whisperer', 'Susan - sød og single' og 'I den syvende himmel'. Men i virkelighedens verden har de søde, kvindelige Hollywood-kendisser en fælles og lidt risikabel hobby: Muskelhunde.
Mens vi herhjemme er tæt på et forbud mod de potentielt farlige dyr af kamphunde-racen, er det nemlig blevet trendy at lufte de muskuløse firbenede væsner i den amerikanske kendis-verden.
Jennifer Love Hewitt løber på rulleskøjter efter kamphund.Skaarup kritiserer kendisserne
Som reaktion på, at stjerner som Teri Hatcher, Jessica Biel (bill. øverst), Brooke Shields og Jennifer Love Hewitt offentligt skilter med, at de er ejere af muskelhunde, har Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup i dag skrevet et indlæg i sin blog på politiken.dk.
"Mon Jessica Biel og Teri Hatcher, når de troner med deres kamphunde, virkelig er klar over, hvilke bagvedliggende bytte- og kampinstinkter, der pludselig kan bryde frem hos deres små kæledægger", siger Skaarup bl.a. i sin blog (læs mere via link øverst til højre).
Går ind for totalforbud
"Det er et stort problem, hvis det pludselig skal til at være endnu mere moderne at have en kamphund", skriver Peter Skaarup, der går ind for, at alle muskelhunde-racer skal forbydes.
Efter den senere tids mange overfald af muskel- og kamphunde her i landet har Justitsministeriets særlige Hundeudvalg da også luftet tanken om et totalforbud mod den slags hunderacer. Men spørgsmålet er, hvor grænserne skal sættes, og om forbuddet også skal gælde blandingsracer eller såkaldte gadekryds.
Må kendisserne have muskelhunde?
Hvad mener du? Bør kendisserne gå foran med et godt eksempel og vælge mindre farlige hunderacer, eller skal de have lov til at eje og promenere med lige netop med den type kæledyr, de har lyst til? Deltag i afstemningen og giv din mening til kende i kommentarfeltet nederst.
Susanne Nielsen
Teri Hatcher med datter og muskelhund.