
Foto: Google
| kommentarer () | Skriv kommentar
I USA har kabel-TV-kanalen Oxygen netop haft premiere på et danseprogram i stil med 'Vild med dans' - men bare for stærkt overvægtige.
Dans er som bekendt en meget effektiv og slankende motionsform. I vores hjemlige 'Vild med dans, afslørede kuglestøder Joachim B. Olsen eksempelvis, at han havde tabt 9 kilo ved at deltage i programmet.
Og det er netop slanke-effekten, der udnyttes i det amerikanske TV-show 'Dance Your Ass Off', hvor alle deltagerne er overvægtige og trænger til at tabe et par kilo eller 10.
Ligesom i den originale 'Vild med dans', får 'Dance Your Ass Off'-deltagerne dansehjælp af en professionel partner.
Skuespilleren Marissa Jaret Winokur er vært for 'Dance Your Ass Off'.Fedttab vigtigere end fed tango
I 'Dance Your Ass Off' handler det mere om at præstere et gedigent vægttab end at udføre den fedeste tango. De 12 overvægtige mænd og kvinder, som deltager i programmet, konkurrerer altså direkte om at tabe flest kilo med hjælp fra deres danselærer og -partner. Vinderen kan forlade serien med en check på 100.000 skattefri dollars.
Programmmets vært er den lettere overvægtige Marissa Jaret Winokur, en Tony Award-vindende skuespiller, der desuden er kendt for at have nået semifinalen i et andet danseprogram 'Dancing With the Stars'.
Fjernsyn for fede
Generelt er realityserier for fede blevet et stort hit i USA, hvor der som bekendt er en stor procentdel af overvægtige blandt befolkningen.
TV-stationen NBC var den første til at gå ind på det lukrative marked med serien 'The Biggest Loser', hvor overvægtige konkurrerer om at tabe flest kilo.
Seer-succesen har - ud over Dance Your Ass Off - ført til endnu en TV-serie for fede, nemlig 'More to Love', hvor en ungkarl skal finde en partner blandt 20 omfangsrige damer. Programmets vært er Emme, som er den første supermodel i sværvægtsklassen.
Susanne Nielsen/WENN
