Foto: TV3

Skjult reklame forbudt

  | kommentarer () | Skriv kommentar

Den engelske regering har endnu engang fastslået, at product placement er forbudt på engelsk TV. Det til trods for, at finanskrisen også har ført til stærkt faldende reklameindtægter for de engelske TV-stationer, og product placement ville være et gevaldigt plaster på såret.

Det er ikke mange steder, at den skjulte reklame er tilladt i TV-produktioner. Og altså heller ikke i England. Den Gordon Brown-ledede Labour regering har netop afvist et forslag fra de økonomisk trængte engelske TV-stationer og producenter om, at lovliggøre den såkaldte product placement i engelske produktioner.

547 millioner kroner
Finanskrisen rammer TV-stationer hårdt over hele verden. En vigtig indtægtskilde for stationerne er nemlig reklamepenge, og de store virksomheder har simpelthen ikke råd til at investere så mange penge på marketing for tiden. Men med en åbning for product placement på TV, så har den britiske sammenslutning af tv- og filmproducenter, Pact, regnet ud, at det ville give branchen en økonomisk indsprøjtning af de helt store. Pact kalder derfor regeringens afslag for en tabt mulighed.

Leder af Pact, John McVay, udtaler

- Product placement finder allerede sted i Storbritannien igennem de mange importerede programmer, som f.eks. den amerikanske spændingsserie Lost og talentshowet American Idol. Havde den britiske regering valgt at lovliggøre product placement, ville man have sprøjtet 547 mio. kr. ind i det britiske tv-marked.

Public service bakker op
Andy Duncan, der er direktør for public service-stationen Channel 4, støtter regeringens beslutning.

- Vi har hele tiden ment, at en sløring af skellet imellem reklamer og redaktionelt indhold vil være at slå plat på seerens tillid, siger han til BBC.

Også sammenslutningen af engelske lyttere og seere bakker op om regeringens forslag. De mener også, at product placement kan ødelægge seernes tillid til det redaktionelle indhold i engelske udsendelser.

Heller ikke i Danmark
Product placement er ulovligt i Danmark, da markedsføringsloven tydeligt siger, at enhver reklame skal kunne identificeres som en sådan. Men det gælder kun for tv-programmer. Der er ingen regler for film. Heller ikke når de bliver vist i fjernsynet.

Der har været mange sager mod danske TV-stationer og producenter, hvor folk har ment, at der har været skjult reklame for et produkt. Især har TV 2s morgen og aften TV været under beskyldning, fordi de ofte har folk inde og anbefale bestemte produkter. Det er heller ikke ulovligt i dag, der er bare ikke nogen, der må modtage penge for det.

Produkt placering
Der findes ikke noget dansk begreb, der dækker over den skjulte reklame i udsendelser og film, derfor bruger man som regel det engelske begreb product placement. Product placement er en markedsføringstaktik, hvor et kommercielt produkt anvendes i et massemedie som film, TV-serier eller andre udsendelser mod betaling. Markedsføringsstrategien er meget gammel, men det var først i 80´erne, at den for alvor slog igennem.

Foto: Scanpix

Bond i Mondeo
Det var især Hollywood, der udbredte trenden. Således er nogle af de mest berømte tilfælde af product placement også fra store Hollywood-film, - som Carlsberg-lastbilen Spiderman hopper rundt på, og Tom Cruises Ray Ban Wayfarer solbriller i filmen Risky Business, eller de Reese's Pieces chokoladepastiller, som Elliot bruger til at lokke rumvæsenet E.T. frem med i filmen af samme navn. Salget af Reese's Pieces steg efterfølgende med 65%.

Brugen af product placement er generelt langt mindre generende end almindelige reklamer, og som regel lægger man nærmest ikke mærke til dem, da der jo nødvendigvis må være forskellige varemærker i en udsendelse ligegyldigt om TV-producenterne så modtager penge eller ej.

Men producenterne skal være varsomme med deres brug af strategien, for den kan give gevaldigt bagslag. Således er den måske mest product placement udsatte filmfigur igennem tiderne, James Bond, ofte udsat for markant kritik, når de placerede produkter ikke er i tråd med karakterens eksklusive smag. Som fx i de to sidste 007 film, hvor man både kan se Bond i en Ford Mondeo og en elektronisk drevet Ford Edge.

Bjarke Hansen