
Foto: Søren Bidstrup
| kommentarer () | Skriv kommentar
I søndags truede den kristne sekt med at sagsøge DR, efter i sidste uge at være blevet hængt ud for børnemishandling. I går hev de så truslerne tilbage.
Efter 21 søndag kunne afsløre, hvordan børn der var tilknyttet henholdsvis Evangelist og Faderhuset er blevet dybt traumatiseret, og i nogle tilfælde udsat for noget der ligner tortur, farede sekten op og varslede sagsanlæg.
Stifteren: Vi kører sag
Stifteren af Evangelist, Christian Hedegaard, skrev hjem fra en missionsrejse i USA i en mail til Hillerød Posten
- Kan forstå, at DR lige har lavet en rigtig svinestreg hjemme. Vi kommer til at køre en sag mod dem nu. Det er dog noget af det værste, vi har været udsat for endnu.
Bestyrelse og jurister: Vi kører ikke sag
Han havde imidlertid ikke set programmet, og nu Evangelist så denne trussel tilbage. Det sker efter at have konfronteret deres juridiske afdeling, som har manet sagen til jorden. På Evangelists hjemmeside skriver de
- På nuværende tidspunkt finder vi, at der ikke er grundlag for en anmeldelse af DR. Vi fastholder dog kritikken af programmet og finder det dybt krænkende og uetisk, når DR1 kæder Evangelist sammen med sagen vedr. omsorgssvigt af børn og torturlignende tilstande i Faderhuset.
Foto: DiverseVil ikke sammenlignes med Faderhuset
På et pressemøde i mandags erkendte talskvinden for sekten Evangelist, at børn kan have overværet djævleuddrivelse på bønnemøder, og være blevet skræmt af det, da det angiveligt er en stærk oplevelse. Foreningen afviser dog, at deres måde at drive forening på kan sammenlignes med Faderhusets.
Alternativ til systemet
Ifølge Evangelists hjemmeside har foreningen taget kontakt til Børns Vilkår for at undersøge sagen. De skriver, at de ser med stor alvor på sagen, og opfordrer forældre til at snakke med deres børn om de ting, der er kommet frem.
Selvom den kristne sekt skriver på deres hjemmeside, at de tager problemstillingen alvorligt, så fortsætter de dog med at køre deres eget løb med hensyn til rådgivning af ødelagte familier. De skriver på hjemmesiden 'Vi ser os selv, som et alternativ til det etablerede system'.
Her på TVTID holder vi os dog stadig til "systemet", men hvis folk har en djævel de skal have uddrevet, eller bare ikke længere tror på "systemet", så står Evangelist uden tvivl klar til at tage imod med åbne arme, og tilbyde alternativ hjælp.
Louise Vilsbøl
