
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
På lørdag afholdes den årlige Europæiske Filmpris, og for første gang sker det i Danmark.
Hvert andet år afholdes Den Europæiske Filmpris i Berlin, og hvert andet år får en anden europæisk storby æren som vært. Og i år er showet kommet til København - nærmere bestemt til Forum på Frederiksberg.
Men Danmark er ikke kun vært for showet, vi er også repræsenteret i konkurrencen. Den anmelderroste modstandsfilm Flammen og Citronen er bl.a. nomineret til 'Bedste film'.
Det er 21. gang, der bliver holdt European Film Awards, og der skal uddeles priser i 15 kategorier. Blandt de danske gæster til prisfesten i Forum er Kronprinsparret, statsministeren, kulturministeren og en lang række navne fra den danske filmbranche.
Filmuge på DR
I forbindelse med prisuddelingen holder Danmarks Radio europæisk filmuge. Fra i dag og til på lørdag viser både DR og DR2 derfor gode film fra alle hjørner af Europa.
Du kan bl.a. se nyklassikeren Malena, med Monica Belluci, og Mrs. Henderson præsenterer med Judi Dench. DR2 viser desuden Frederico Fellinis surrealistiske mesterværk 8½ i en nyrestaureret udgave.
Den Europæiske Filmpris bliver vist live på DR2 lørdag d. 6. december fra kl. 20.00.
Bjarke Hansen
