Torsdag d. 4 marts 2010
tvtid.dk - Rejse tilbage fra døden - nyt om tv

Foto: DR

Rejse tilbage fra døden

Miraklet på Mount Everest (DR1 kl. 20.00)

Bjergbestigeren Lincoln Hall fortæller om sin utrolige rejse tilbage fra døden! I 2006 tiltrak det klare vejr på Mount Everest bjergbestigere fra hele verden, der forsøgte at nå toppen. Mange flere end sædvanligt nåede deres drømmes mål - og mange flere døde i forsøget. Én af dem var den australske bjergbestiger Lincoln Hall, der 22 år før havde måttet opgive at nå toppen og nu var taknemlig for at få en ny chance.

Denne gang nåede Lincoln toppen, men på vej ned blev han ramt af iltmangel, en tilstand, der gjorde ham diffus og fik ham til at hallucinere. I ni timer førte hans sherpaer ham ned ad bjerget, indtil han brød sammen, og de efterlod ham i den tro, at han var død. Mirakuløst overlevede Lincoln, og han blev fundet næste morgen og reddet.

Luk